70.3 St. Polten står for nu døren

Efter mange timer på landevejene utallige mange baner i svømmehallen er det nu tid til at prøve det hele af. På søndag står den på den halve Ironman distance i Østrig. Et stævne jeg har set frem til lige siden de kolde vintermorgner. Min træning har i denne sæson været væsentligt mere struktureret samt en del hårdere end tidligere. Og bedst af alt. Helt uden nævneværdige skader. Fantastisk!! Det har faktisk gået væsentlig bedre end jeg turde håbe på. Lige indtil sidste uge da jeg for anden gang på blot tre uger måtte misse træningspas grundet sygdom. Jeg har haft en mindre infektion ved halsen som jeg ikke rigtig har, kunne komme af med. Dette har resulteret i at jeg ikke lige har haft helt den intensitet på træningen de sidste to uger op til mit vigtige stævne. Det er der nu ikke noget at gøre ved. Det må ligges i glemmebogen og i stedet fokusere på det jeg kan gøre noget ved. At vær forbedret til på søndag!!

Jeg har studeret det jeg kan, lavet energiplan og har for første gang en reel raceplan og ide om hvor hårdt jeg kan og bør ligge i alle tre discipliner.  Spændt ja det er jeg J

Jeg glæder mig til at komme ned og give den hele armen.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Lige ned og vende af lugten af en skade

Som jeg nævnte i sidste blog var jeg nu kommet til et stadie hvor fysioterapeutisk behandling blev nødvendigt. En anspændt følelse ved biceps quadriceps tilhæftning til fibula ville ikke rigtig væk. Smerten var meget tæt forbundet med cykling allerede ved de laveste intensiteter. Jeg blev hurtig meget frustreret. Det kunne jo ikke passe at jeg nu ingengang kunne holde til at cykle B12 uden at det skulle gøre ondt. Med 8 uger til første store konkurrence synes jeg det lød alt andet end godt og lovende. Efter en snak med Aksel vurderede han hurtigt at dette kunne være i relation til skiftet fra vintercyklen til enkeltstarten samt vinterskoene til sommerskoene med forskellige indstillinger.

Planen blev derfor at jeg skulle møde fysioterapeuten først efterfulgt af en nøje gennemgang af cykelindstillingerne fra de to cykler samt sko og klamper med Aksel.  Jeg har altid forsøgt at gøre disse ting så præcis som jeg nu engang kunne, men jeg måtte her erkende at min nænsomhed har langt fra været god nok. Aksel fandt mange afvigelser på de to cykler og fik vi indstillet det hele så det matchede hinanden bedre. Herefter blev det klampernes tur. Aksel kunne ved første gennemgang af videoanalyse konstatere at specielt mit venstre knæ lavede en kraftig indad rotation under trådet og resulterede i lidt samme problemstilling som overdreven pronation under løb. Aksel forsøgte at justere klampen så vinklen blev mindre. Det lykkedes, men mente at der stadig kunne være forbedringer ved hjælp af at lave en kile som ligesom løbeskoen skulle være med til at minimere denne vinkel, en opgave som en idrætsteknologi studerende som jeg synes godt om :) . Ved hjælp af det gode gaffa tape skulle jeg lave en kile der skulle støtte mig på indersiden af foden og ved hjælp af videoanalyse kunne jeg så dokumentere forskellen og hvor meget kile der var nødvendig for at gøre en forskel. Resultat blev en reduceret bevægelse i den vandrette retning fra 2cm til 1,6 cm, altså 0,4 cm mindre.

Et lille klip fra analysen

Så ja, dagens lærestreg bliver vidst. Juster cyklen meget nøje. Lyt efter når nyt foretages og specielt når udstyret skift. Husk at vi som triatleter altid udsætter vores krop var rigtig mange gentagelser der er yderst monotome hvor selv små nye vinkler får en kæmpe betydning i det lange løb.

 

Posted in Træning | 9 Comments

Statistik

Jeg har de seneste 22 uger haft 13 dages aktiv trængtsid, svarende til 11% af tiden har jeg været aktiv. Svømmet 205 kilometer og dermed ca. til 8200 baner. Cyklet 4000 kilometer og løbet 870.

Posted in Uncategorized | 10 Comments

Sæsondebut ved Jels Duathlon

Efter en vintertræningsperiode der har budt på op mod tre gange så meget træning som jeg har været vant til på dette tidspunkt af året var jeg spændt mod første stævne. Har alt træningen haft en effekt? Har det været spildt? Kan de forbedret løbetider mon overføres til konkurrence? Jaah, spørgsmålene var mange. Det var derfor en stor lettelse da startskuddet kom og det var tid for kroppen at præstere hvad den nu engang kunne.

Planen var at jeg skulle løbe Hårdt B15 på første løb, B14 på cyklen og så gi den gas sidste løb. Løbet gik indledningsvist rigtig godt. Der blev hurtigt lavet en frontgruppe og jeg kunne tydeligt se at det ikke var der jeg hørte til. Jeg forsøgte derfor blot at holde på en lidt større gruppe hvor jeg kunne holde et pace på omkring 3:35 min/km. Væsentligt hurtigere end jeg nogensinde har løbet før. God start.. Frem mod skiftezonen begyndte jeg lige at gå det hele igennem. Det er ikke mange Du-stævner jeg har kørt og de vante rutiner i skiftezonen skal derfor ikke blot føles. Jeg skulle jo nu huske at smide løbeskoene inden jeg skulle afsted med cyklen. Men ind i T1 kom jeg og fik lavet et fornuftigt og hurtigt skift.

Ud på cyklen hvor jeg nu skulle finde en rytme. Jeg synes egentlig den kom forholdsvis hurtigt. Men det var nok fordi vi fik lov at starte ud med en dejlig medvind. Det varede dog ikke længe inden jeg lige skulle finde opmærksomheden frem igen. Ind i et sving skrider baghjulet, men får rettet op og kører stille videre. Jeg slap med skrækken og forsøgte derefter at tage den lidt mere med ro i svingene. Ud på det hårde modvindsstykke kom jeg og BANG. Ud på anden runde og pludselig kommer Aalborg karaten. Asger, Jonas, Kim og jeg var nu samlet. Kun for en kort stund dog. Jonas havde fart på og fløj hurtigt forbi os. Jeg forsøgte at holde mig tæt på Asger. Det lykkedes mig og vi tre stiller cyklen samtidigt.

Det var nu tid til det afsluttende løb. Denne gang får jeg ikke gennemtænkt skiftet og jeg fejler. Jeg glemmer at stramme mine snørebånd og forsøger at løbe med dem halvt åbne. Det går dog ikke og jeg må stoppe op for at stramme dem til. Dumt, dumt og ja, atter dumt!! 15 sekunder tabes og fordelt på 5 km’er er det 3sek/km. Hastighed man da meget gerne vil tjene/spare ganske gratis hvis det kun kræver lidt ekstra opmærksomhed.  Så lesson learnt. Når det endelig skulle være så heldigvis kan jeg kun være glad for at det ikke et A stævne. Jeg kommer i gang med løbet igen finder ind i en rytme og forsøger ellers at ligge lidt konservativt ud. Jeg overhaller Jonas efter to kilometer og synes egentlig det hele føles meget godt. Jeg forsøger derfor at øge tempoet lidt og det lykkedes mig at holde det frem til mål. Jeg kommer ind i en samlet tid på 1:55:07 som gav en 13 plads i aldersgruppen 20-39 herre.

Jels Du 2012 – et stævne jeg ser tilbage til med stor tilfredshed. Disponering gik tæt efter planen. Lidt for hårdt på cyklen måske, og så lidt urutineret T2 skifte. Men ellers er jeg tilfreds med løbet og de forbedringer der er opnået indtil nu.

Nu er det vigtige at jeg fortsat holder fokus og passer træningen. Dog må jeg lige være lidt ekstra opmærksom da jeg har oplevet lidt ømhed ved Biceps femoris tilhæftning til Fibula, det er ikke noget voldsomt, og jeg kan fint både løbe og cykle. Men inden sæsonstart har jeg aftalt med mig selv at kan jeg mærke noget i en uge, ja så betyder det nok at noget ikke er helt som det bør være, og jeg har derfor valgt at opsøge en Nørresundby Fysioterapi, som forhåbentligt kan få mig på rette spor hurtigt igen.

Men held og lykke derude og så lyt nu lige til kroppen!!

Posted in Raceberetninger | 9 Comments

Svømmetest

I går aftes var det tid til svømmetest igen. Denne gang stod den på en 1000 meter. I perioden op til testen har jeg haft fremgang i intervallerne og havde derfor forventninger om en god test. Jeg fik svømmet 15:46 mod 17:18 på sidste test for to måneder siden. En fremgang jeg vælger at være tilfreds med. Men der er stadig rigtig meget plads til forbedringer og så længe der er det, skal jeg naturligvis ikke være endeligt tilfreds.

Nu er det snart hvileuge hvilket er ved at være godt tiltrængt. Volumen er ved at nå sit højeste og min lange løbetur bestod her til morgen på et lille halvmarathon. Fremad bliver tiden på turene kortere imens intensiteten bliver skruet op. En step jeg glæder mig meget til. Men først venter en hvileuge som kommer til at bestå af en ny B13 7200 meter test, samt årets  første stævne hvor jeg skal køre Jels Duathlon søndag d 1 april.

God vind

Posted in Test, Træning | Tagged , | 33 Comments

Hverdag igen d 14.3.2012

Efter en vellykket tur til Gran Canaria hvorefter motivationen og fanen stod højt var det en hård første tid der ventede hjemme i Danmark. Vintervejret som indebar sne, slud og isslag var den dejlige velkomst vi fik. Det gik mildest talt noget udover motivationen, som blev kraftig aftagende. Det tog lige to uger, før jeg igen faldt ind i min vante rytme og automatvilje, hvor jeg ikke altid skal overveje at tage ud på træningsturen men blot gør det uden så mange overvejelser. Det er her jeg har det bedst og klart der ,hvor træningen går bedst.

Som nævnt i sidste Blog var det tid til næste B13 test, lige efter hjemkomsten. Den blev desværre udskudt grundet vejret og gjorde at jeg først fik løbet testen d.  20.02  som var 5 uger efter sidste test. Det lykkedes mig at løbe 2 pulsslag lavere og stadig løbe hurtigere, min total tid blev 30:14, for de 7200 meter, som var 43 sekunder hurtigere end sidste gang. Set i lyset af at det var med lavere puls er jeg tilfreds med denne udvikling og håber at jeg kan fortsætte disse takter. Den største udfordring bliver at undgå skader. Jeg forsøger derfor at lytte så godt som overhovedet muligt til min krop, og ikke mindst undgå de bevægelser og aktiviteter der ligger udenfor sporten, som øger belastningen på underekstremiteterne og sænker muligheden for optimal restitution.

I svømning ventede der også en ny test. Denne gang en 500 meter test, som blev svømmet i 8:00  (1:36 pr 100 meter) mod 17:18 ved seneste 1000 meter test(1:44 pr 100 meter) . Lidt øget fart men kombineret med det var den halve distance, er jeg ikke entydig tilfreds. Jeg har derfor den seneste tid forsøgt at spørge endnu mere ind til min teknik og set flere YouTube film for at se om jeg kan finde nøglen  til en forbedret teknik. Dog glæder det mig lidt, at jeg i de sidste to sæsoner har kunnet tage min Nineteen våddragt på og svømme med dem, som normalt befinder sig et niveau over mig. Denne gentagelse ser jeg gerne igen i år :)

I cykling har vi ikke haft nogen test, min fornemmelse er en mindre fremgang. Jeg synes dog at jeg halter noget bagefter de øvrige atleter og er lidt spændt på hvordan niveauet ligger i år. Jeg kan konstatere, at jeg har haft 70 kilometer mere på landevejen om ugen. Jeg håber at dette på et eller andet tidspunkt , udmønter sig i at jeg kan trykke det hårdere i pedalerne.

Det var det for nu.. God træning!!

Posted in Træning | Tagged , , | 10 Comments

Træningslejer 2012 – Gran Canaria

Vi sidder nu i flyveren på vej mod det kolde Danmark efter en uge på Gran Canaria med sol og op mod 25 grader om dagen. En uge der har givet en solid mængde træning. For mit vedkommende er det blevet til følgende.
  • Svøm 7km på 2:30 timer
  • Cykel 540 km på 21:36 timer
  • Løb 72 km på 5:55
  • Total 30 timer og lidt over 12000 højde meter

Inden afrejse var sygdommen kommet tilbage fra Uge 2, men efter at have indtaget kosttilskudet Enchiaforce lykkedes det mig at blive helt rask på tredjedagen. For at blive hurtigst mulig klar valgte jeg at droppe det  første svømmepas, da jeg frygtede at det ville forværre situationen. Men ja. Som sagt blev jeg rask undervejs og følte mig bedre kørende.

Gran Canaria er et sted for rigtige bjerggeder og hårde stigninger, hvilket betød at gruppen som oftest blev splittet på vej opad. For det meste resulterede det i at jeg sad i midtergruppen sammen med Morten og Mikael hvor intensiteten blev lavere og mere stabil.

Mængden af træningen har fungeret rigtig godt, og jeg troede ærligtalt ikke at kroppen kunne følge med. Men endnu engang har coach, Aksel, formået at skrue op uden det blev for meget. Nu venter der så en periode fremadrettet  hvor pulsen og følelsen nok vil være lav og det hele føles let. Det er i denne periode man må være ekstra opmærksom, da der her vil være en øget risiko for skader. Jeg vil derfor ligge lavt i zonerne det næste stykke tid.

På mandag (6/2-2012) venter næste 7200 meter B13 test. En Test som skal vise hvordan formen har udviklet sig henover de seneste fire uger.

Hvordan denne test går og hvordan kroppen har det efter lejren vil jeg fortælle mere om i næste blog..

Hyg jer på Hometraineren eller hvor I ellers fordriver tiden på disse kolde træningspas

Posted in Uncategorized | Tagged , , | 11 Comments

Sæsonen skudt igang :)

Jeg er netop kommet forbi min første hvileuge – en uge som var dejlig tiltrængt.  Op til ugen havde jeg været lidt små syg, men forsvandt heldigvis da intensiteten og volumen blev skruet lidt ned.  Selvom det var en hvileuge var der alligevel fundet plads til to test.

Onsdag 1000 meter test der blev svømmet i tiden 17:18, dette var langt fra tilfredsstillende da jeg svømmede 17:31 for 9 måneder siden. Godt nok var tidligere test lidt længere inde i sæsonen og jeg havde ikke været syg optil. Men det der gjorde mig mest træls var min elendige koncentration under svømningen, hvor jeg nok tænkte på alt andet end teknik. Øvøv. Men heldigvis var det ikke stævne, og jeg må blot se det som en god lærestreg.

Dagen efter var det 7200m B13 løbetest. En spændende test som har til formål at følge udviklingen og status på ens aerobe kapacitet og altså intensitet der skal kunne holdes under stævne. Jeg holdt farten rimelig stabil over de 18 runder på stadion, hvor jeg løb 30:58 resulterende i en pace på 4:15, dog lå pulsen lige 1-3 slag for høj. Men Hr. Coach har oplyst mig at jeg får mulighed for at forbedre mig til en test senere på sæsonen, så mon ikke jeg får lidt mere styr på pulsen der.  Jeg vil gerne anbefale alle andre til at løbe en lignende test. En yderst simpel test, men som forklarer ret meget om ens nuværende niveau og måske kommende forbedringer.

Nu venter der lige to ugers træning inden vi skal Gran Canaria hvor 29 timers træning venter.  Wuhuu!

Posted in Uncategorized | Tagged , | 11 Comments

Agegroup landshold

Siden sidst har træningen rykket sig yderligere. Jeg er nu oppe at træne som jeg gjorde ,da jeg ramte min maksimale mængde sidste år. Det er nu noget mærkeligt, når vi ikke gang har fået skrevet 2012 i kalenderen.

Jeg er siden sidst blevet mindet om at min krop ikke er superman. Jeg troede at jeg havde udviklet en lyskeskade, men efter et par nye udstrækningsøvelser er problemet forsvundet og jeg føler mig fit. Jeg takker min krop for at skulle skabe sig, det hjælper mig nemlig til konstant at lytte efter og gøre mit for at undgå dumme belastninger der typisk giver skaderne.

Age group landsholdet. I starten af december blev jeg udtaget under C kategorien til age group landsholdet. I praksis betyder det vel groft sagt at det kun er oplevelsen af at være på landsholdet, men en oplevelse jeg ikke synes jeg vil være foruden. Efter dialog med træneren besluttede jeg mig for at forsøge at toppe til St Pölten i slut maj, og så igen til slut juli for at køre VM Lang (4000-120-30) i Spanien. Jeg glæder mig til at prøve kræfter på denne distance, en distance hvor svømmedelen kommer til at få mere betydning end jeg nok lige synes er det fedeste :)  Men omvendt giver det mig nu også ekstra motivation til at følge svømmetræningen med fuld koncentration.

Det var vidst det fra nu.

God jul derude og keep up the training :)

Posted in Uncategorized | Tagged , | 11 Comments

Sæsonen er skudt igang

Tilvænningensperioden er så småt ved at være forbi hvor jeg er gået fra 8½ time om ugen til 10½ time om ugen træning om ugen – det begynder at kunne mærkes. Men i forskel til de forgangne sæsoner er det nu som en del af Aalborg Triathlon Klubs konkurrencehold. Det har allerede nu været en kæmpe motivationsfaktor for mig, at vide andre er ude på tilnærmelsesvis samme træningspas, og at der er et fællesskab i et til tider ret enespændt træningsmiljø.

At komme på k-holdet har været noget jeg har stræbet efter den sidste sæson. Det har ikke været nogen hemmelighed at jeg var frustreret over at blive fravalgt til den forgangne sæson, men efter en sæson hvor jeg arbejdede på at forbedrede resultater og fremmødet til fællestræningerne lykkedes det mig. Dette er jeg glad for og jeg håber meget at alle dem, som ikke kom på i år vil gå samme vej og kæmpe for en plads til næste sæson.

Rent træningsmæssigt er de første uger gået meget hurtigt, passene er kommet i system og i forhold til sidste sæson er det uden så meget forvirring. Dette er en stor hjælp og gør træningen en del lettere, da jeg ikke har samme tvivl om måden hvorpå det er bygget op, og det giver en hvis ro. Det sværeste har indtil nu været at vænne sig til træningszonerne. Det er noget af en omvæltning for mig at ligge så præcis med zonerne, men med lidt mere koncentration håber jeg på at det lykkedes :) .

Jeg glæder mig meget til at fortsætte takterne og ser frem til de næste par måneder med god kold og blæsende træning. Wuuhuuu :) .

Posted in Test | Comments Off